HTX-afdelingen havde gennem mange år været tæt forbundet med Roskilde Tekniske Skole og blev ofte forvekslet med en teknisk skole. Det gjorde det svært at skabe en selvstændig position som gymnasium. En kommende uddannelsesreform, der varslede et navneskifte væk fra HTX, blev en mulighed for at gentænke skolens position fra bunden.
Nyt navn skaber en selvstændig position som gymnasium
Ny kernefortælling samler skolens faglighed, fællesskab og ambitioner
Komplet visuel identitet med logo, farver og typografi
Nyt WordPress-website fungerer både som rekrutteringskanal og informationsportal
Moderne og inkluderende udtryk skal gøre teknologiske uddannelser relevante for flere unge
Én samlet brandoplevelse gør det lettere for elever og forældre at forstå, hvad Pulsen står for
Udfordringen
Hvordan skaber man en tydelig gymnasieprofil, når skolen både skal ændre sit navn, sit image og sin position i markedet? HTX Roskilde havde lavt kendskab og blev ofte forvekslet med Roskilde Tekniske Skole. Samtidig var skolens image præget af teknisk nørderi og en skæv kønsfordeling. Ambitionen var at øge elevtallet, styrke kendskabet i lokalområdet og skabe en profil, der kunne appellere bredere til kommende gymnasieelever.
Løsningen
Vi udviklede en samlet brandplatform for det nye Pulsen Gymnasium. Navnet Pulsen signalerer energi, fællesskab og fremdrift og blev fundamentet for en ny kernefortælling og visuel identitet. Logo, farver og typografi skaber tilsammen et moderne og genkendeligt udtryk, der adskiller gymnasiet tydeligt fra Roskilde Tekniske Skole. Identiteten blev derefter omsat til et nyt website, der både inspirerer kommende elever og fungerer som informationsportal for elever og forældre.
Pulsen Gymnasium x iO: Fra teknisk afdeling til selvstændigt gymnasium
Pulsen Gymnasium udspringer af Roskilde Tekniske Skoles tidligere HTX-afdeling. Skolen ønskede at skabe en tydeligere identitet som gymnasium og blive mere relevant for unge, der overvejer deres ungdomsuddannelse.\n\nOpgaven krævede derfor mere end et nyt logo eller en ny hjemmeside. Sammen med skolens ledelse og lærere arbejdede vi med hele fundamentet for skolens position – fra navn og kernefortælling til visuel identitet og digital oplevelse.\n\nDet tætte samarbejde gjorde det muligt at forankre den nye identitet i skolens virkelighed og samtidig udfordre den eksisterende opfattelse af, hvad et teknisk gymnasium kan være.
Hvordan skaber man en ny position uden at miste det, der gør skolen stærk?
Udgangspunktet var en skole med stærke faglige kompetencer inden for IT og Science – men en identitet, som ikke i tilstrækkelig grad kommunikerede det. HTX Roskilde blev ofte forvekslet med Roskilde Tekniske Skole, og skolens image var i høj grad præget af teknisk nørderi og en overvægt af drenge.\n\nVi tog udgangspunkt i skolens faglighed og fandt frem til en position, hvor teknologi og Science ikke står alene, men forbindes med energi, fællesskab, kreativitet og fremdrift. Det blev fundamentet for den nye fortælling om Pulsen.
Hvordan omsætter man en ny position til en genkendelig identitet?
Med det nye navn udviklede vi en komplet visuel identitet med logo, farver og typografi. Udtrykket er moderne og energisk og skaber en tydelig visuel afstand til Roskilde Tekniske Skole. Samtidig er identiteten fleksibel nok til at kunne rumme både skolens faglighed og det sociale liv, der er en central del af gymnasieoplevelsen.\n\nDen visuelle identitet giver Pulsen et selvstændigt udtryk på tværs af de steder, hvor kommende elever møder skolen.
Hvordan gør man en uddannelsesinstitution attraktiv digitalt?
For unge, der skal vælge ungdomsuddannelse, er hjemmesiden et centralt kontaktpunkt. Det nye website er derfor udviklet som mere end en informationsportal. Det fungerer som gymnasiets digitale ansigt udadtil og som et vigtigt værktøj i rekrutteringen af nye elever.\n\nSamtidig skal sitet fungere i hverdagen for skolens eksisterende elever og forældre. Websitet er udviklet i WordPress og integreret med skolens bookingsystem til studievejledning. På den måde samler sitet både inspiration, information og konkrete handlinger i én digital oplevelse.
Da vi gik ind i samarbejdet, stod vi med en klar udfordring: Kendskabet til vores gymnasium var lavt, og mange var usikre på, hvad vi egentlig stod for. Vi havde brug for en identitet, der både var tydelig, genkendelig og som viste alt det stærke ved det tekniske gymnasium i Roskilde.
Tallene
1nyt navn
og selvstændigt brand
1ny visuel identitet
komplet med logo, farver og typografi
1målgrupper
kommende elever samt elever og forældre
Fra HTX Roskilde til Pulsen Gymnasium
Pulsen Gymnasium står i dag med en selvstændig identitet, der matcher ambitionen om at være et moderne gymnasium med stærk faglighed inden for teknologi og Science – men med plads til meget mere.\n\nDet nye navn og den visuelle identitet gør skolen tydeligere og skaber afstand til den tidligere tilknytning til Roskilde Tekniske Skole. Samtidig giver det nye website skolen et digitalt salgsvindue, hvor kommende elever kan blive inspireret og få et indblik i både uddannelser og studieliv.\n\nSamlet giver den nye brandplatform Pulsen et stærkere fundament for at øge kendskabet, tiltrække flere elever og positionere gymnasiet tydeligere blandt Roskildes mange uddannelsestilbud.

